Det første spørgsmål, der melder sig, når snakken falder på webtilgængelighed, er typisk: Hvordan kan vi undersøge, om vores website er tilgængeligt?
Når man googler det spørgsmål, vil man blive præsenteret for en lang række tools, der kan scanne dit website og give dig et hurtigt svar på, hvorvidt dit website lever op til accessibility-kravene eller ej.
Men her skal du lige være på vagt!
Selvom de automatiske tests kan give en hurtig indikation af tilgængeligheden på dit website, så er de ikke udførlige nok i sig selv til at afgøre det. I værste fald kan de altså give et fejlagtigt billede af dine løsningers niveau af tilgængelighed og af brugeroplevelsen.
I stedet bør man supplere de automatiske tests med manuelle tests, så man får en helhedsomfattende vurdering af tilgængeligheden på tværs af hele websitet – eller sine andre digitale løsninger.
I det nedenstående gennemgår vi fordele og ulemper ved de to typer tests og forklarer, hvorfor et mix er den bedste vej at gå. Vi har endda lavet en mindre undersøgelse, som tydeligt viser hvorfor. Så den kan du godt begynde at glæde dig til.
Automatiske tests
Eksempel på en Lighthouse Performance Score
Der findes et hav af online tools og Chrome Extensions, der kan foretage en hurtig vurdering af webtilgængeligheden på dit website. Nogle af de mest anvendte er:
- Google Lighthouse
- WAVE
- axe DevTools
- QualWeb
- SiteImprove
- Stark Accessibility Checker
Fælles for værktøjerne er det, at de fungerer ved at scanne dit website og holde indholdet op imod nogle fastlagte accessibility-kriterier – typisk WCAG 2.1.
For eksempel er det et krav i WCAG 2.1, at alle billeder har en ’alt’-tekst, så billedet kan beskrives med tekst til brugere, der ikke kan se billedet:
<img alt=”robot spiser nudler med spisepinde” src=”/images/123.jpg” />
I sådan et tilfælde vil et automatisk tool køre et script i denne stil:
- Tjek om der er nogle <img> elementer på sitet
- Hvis nej = N/A
- Hvis ja, tjek om hvert af disse elementer har en “alt”-attribut
- Hvis ja = Pass
- Hvis nej = Fail
På den made kan et automatisk tool give dig et hurtigt overblik over, om I lever op til en række af de fastlagte accessibility-kriterier. Men det er samtidigt et forholdsvist unuanceret billede, I bliver præsenteret for.
Hvis vi holder fast i ’alt’-teksterne som eksempel, vil de automatiske tools f.eks. udelukkende scanne efter kvantiteten af tekster – altså om alle billeder har en ’alt’-tekst. De forholder sig ikke på nogen måde til kvaliteten af teksterne, så i princippet kan der stå ’billede1’ eller et autogeneret ID som ’3fg-43tv-4dfh-9dfg’, og så vil man alligevel få en godkendt score på ’alt’-tekster ved brug af et tool.
Noget af det samme gælder for skærmlæsere. Automatiske tools kan sagtens teste, hvorvidt teksterne på dit website kan fanges og læses op af en skærmlæser eller ej. Men de kan ikke teste om rækkefølgen på teksterne giver mening, eller om oplæsningen af f.eks. dine produktsider bliver en stor pærevælling af specifikationer, farver, features og call-to-actions. Så også her kan resultaterne af de automatiske tests være misledende ift. den egentlige kvalitet af webtilgængeligheden.
Falsk tryghed
Selvom de automatiske tests altså kan være gode til at få en hurtig fornemmelse af sin webtilgængelighed, så giver de sjældent det fulde billede.
For at trykteste denne hypotese, har vi i Vertica selv foretaget en mini-undersøgelse, hvor vi har set nærmere på de 100 største webshops i Danmark målt på antal besøgende.
Her viste det sig, at selvom flere af virksomhederne scorede over 90 i Google Lighthouse – som er deres grænse for en ’excellent’ score – så var der mange af disse, der ikke efterlevede nogle af de mest basale krav i WCAG 2.1.
Eksempelvis var der 4 af de 100 virksomheder, der havde over 90 i Lighthouse-score, hvor man ikke kunne trykke cookie-banneret væk uden en mus. Dvs. at man ved keyboard-navigation slet ikke kan tilgå disse sites.
Ligeledes var der 65% af virksomhederne, der fejlede på mindst 1 af de 5 kritierier vi testede for, som indgår som standard-kriterier i WCAG 2.1 for e-commerce virksomheder; 1: At man kan komme videre fra cookie-banneret uden mus, 2: At man kan fremsøge og lægge produkter i kurv med hjælpeværktøjer, 3: At man kan navigere til alle produktsider via menu og lægge produkter i kurven, 4: at man kan gå til checkout med hjælpeværktøjer og 5: At man kan komme til betalings-flowet med hjælpeværktøjer.
Det betyder reelt, at man på 65 af de 100 største webshops i Danmark ikke kan udføre en fuld købsproces uden brug af mus.
Alligevel scorede de fleste af disse virksomheder altså højt i de automatiske tests. Det skyldes, at test-værkøtjerne kun tester for cirka 50% af alle potentielle accessibility-fejl.
Konklusionen er således, at man skal passe på med at stole helt og holdent på sin score i Google Lighthouse – eller andre automatiske tools. De tester ikke for helt basale ting ift. accessibility, såsom keyboard-navigation.
Derfor risikerer man en falsk tryghed, hvor man tror, at man efterlever kravene for webtilgængelighed, men i virkeligheden er langt fra. Eller at man tror, at man tilbyder en bedre brugeroplevelse, end man egentligt gør.
Fordele ved automatiske tests:
- Kræver ingen teknisk indsigt – alle kan udføre testen og få et overblik
- Det er hurtigt, så du kan få en indikation med det samme
- Det er billigt – de fleste tools er gratis eller meget billige at bruge
- Det er godt til at identificere de helt basale problemer
Ulemper ved automatiske tests:
- Fanger kun cirka 50% af alle accessibility violations ift. WCAG 2.1
- Interagerer ikke med løsningen og fanger derfor ikke mange essentielle features
- Risiko for fejl – kan kun vurdere på kvantitative parametre og ikke kvalitative
- Kan give en falsk fornemmelse af, at man har styr på accessibility
Manuelle tests
Manuelle tests foretages af en person med stærk viden inden for webtilgængelighed og med grundigt kendskab til kriterierne i WCAG 2.1. Typisk er det en UX’er eller en frontender, men uanset hvad, bør vedkommende være god til at læse kode, da mange af de grundlæggende accessibility-krav gemmer sig heri.
Herfra gennemgår eksperten enten et helt website/app eller et uddrag af de 10-20 vigtigste sider. Hvert sideelement og den underliggende kode vurderes manuelt og undersøges for potentielle problemer med f.eks. visning af billeder og video, kontraster i farver, keyboard-navigation, deskriptive links, labels/instruktioner i koden, korrekt HTML-struktur osv.
Typisk anvender eksperten også hjælpemidler til at simulere forskellige funktionsnedsættelser. Det kan f.eks. være ved at bruge en skærmlæser (NVDA er et gratis tool til dette for Windows-brugere – på Mac kan du bruge VoiceOver) eller ved forskellige browser extensions, såsom Web Disability Simulator, som kan simulere funktionsnedsættelser som rystende hænder, farveblindhed, ADHD og diverse synsforstyrrelser.
Hos Vertica er processen for vores accessibility-eksperter, at de kombinerer de automatiske tests med en manuel gennemgang af løsningen – med fokus på forskellige funktionsnedsættelser. Dette resulterer i et grundigt audit af løsningen og en konkret backlog med prioriterede opgaver, så det bliver overskueligt og nemt at gå til. Samtidigt giver vores audit et overblik over, hvor mange timer, der skal sættes af til arbejdet, og hvem der primært skal på arbejde ift. om det primært er features, design eller redaktørarbejde, der skal fokuseres på.
Generelt vil vi anbefale at vælge en digital partner, som du har stor tillid til, når du skal have udført manuelle tests. Der findes en del test-bureauer, der bliver aflønnet efter antallet af fejl, de finder, hvilket kan give et misvisende resultat. Så sørg for at vælge en samarbejdspartner, der først og fremmest har webtilgængeligheden for øje, når der testes. Det kunne jo for eksempel være os. Bare et forslag.
Fordele ved manuelle tests:
- Dybdegående gennemgang af alle kriterier i WCAG 2.1 – modsat automatiske tests
- Ideelt til eksisterende løsninger, hvor man skal ”til bunds”
- Nuanceret og troværdigt billede af kvaliteten af ens webtilgængelighed
- Bedre overblik og prioritering af konkrete opgaver der skal løses
Ulemper ved manuelle tests:
- Kræver større kendskab til forskellige funktionsnedsættelser og hjælpeværktøjer
- Tidskrævende og derfor dyrere end automatiske tests
- Kvaliteten af reviewet og løsningsforslaget er afhængigt af ekspertens viden
- Skal foretages over tid, da indholdet på et site kan ændre sig ved f.eks. kampagner
Den tilgængelige mellemvej
Som vi allerede har spoilet, så anbefaler vi i Vertica en kombination af automatiske og manuelle tests.
De automatiske tests kan give en fin indikation af, hvilke accessibility-problemer der skal arbejdes med på tværs af et helt site, mens de manuelle tests kan gå mere i dybden med problemerne og give et nuanceret overblik.
Dermed komplementerer de automatiske og manuelle tests hinanden godt.
Som vores undersøgelse af de største 100 e-commerce-sider i Danmark viser, så kan man hurtigt få et forkert billede af sin webtilgængelighed, hvis man kun bruger de automatiske tools. Derfor er det altid vigtigt, at man få en accessibility-ekspert til at gennemtjekke resultaterne.
Lad det hermed være en huskeregel, du kan tage med fra vores undersøgelse: Bare fordi du scorer over 90 hos Google Lighthouse betyder det ikke, at dit website er tilgængeligt.
Du kan fint bruge automatiske tests som Google Lighthouse til at identificere problemer med din webtilgængelighed på dit website eller i din app, men de må altså aldrig stå alene. Derfor ser den ideelle proces for at teste jeres accessibility således ud:
- Automatiske pre-tests. Brug automatiske tests til at få en indikation af, om der er nogle basale tilgængelighedsproblemer i jeres løsninger. Og brug dem undervejs i udviklingsprocessen for at opdage eventuelle fejl tidligt.
- Dybdegående manuelle tests. Fokuser mere på de interagerbare dele af jeres løsning, såsom menu, søgning, produkttilpasning og check-out, og få et nuanceret billede af, hvilke rettelser der skal laves i design og kode for at øge webtilgængeligheden.
- Løbende monitorering. Integrer automatiske tests som en fast del af udviklingsprocessen, så I løbende sikrer jer, at der ikke opstår nye overtrædelser af accessbility-kriterierme – og så I får en indikation af, om det er ved at være på tide til en ny manuel test.
Hvis du får brug for ekstern hjælp til at teste og udvikle jeres webtilgængelighed, så står vi selvfølgelig klar til at hjælpe i Vertica.
Men der er også flere elementer og tilgængeligheds-features, som du selv kan give dig i kast med, lige så snart du har læst dette blogindlæg færdigt.
Outlines er f.eks. et rimelig simpelt sted at starte. Det handler om at gøre det tydeligt, hvilket klikbart element, der er i fokus, når man bruger tastaturet til at navigere på dit website. Den funktionalitet er tit nem at rette eller tilpasse direkte i dit CMS.
Alligevel viste vores egen undersøgelse, at mere end 1/3 af de største 100 danske webshops ikke har disse outlines. Så måske er det nemmere bare at få hjælp? Vi hører i hvert fald gerne fra jer.
Tak, fordi du læste med.
