Blogindlægget er skrevet i samarbejde med Relewise.
Retail Media er i sandhed et hot topic lige nu – og med god grund. For flere og flere af de store e-com spillere griber retail media som et nyt forretningsben og melder allerede om gode resultater heraf.
Men hvad er retail media helt præcist, spørger du?
Ser du, mange e-commerce multi brand stores (digitale butikker, der sælger varer fra flere brands og leverandører) har tusindvis af produkter på ”hylderne”. Almindeligvis har det særligt været brands og leverandører, der har vundet både brandingværdi og indtægter på at sælge deres produkter gennem disse webshops.
Men med retail media stiller vi spørgsmålet: Hvad hvis vi vender forretningsmodellen om? Hvad hvis vi skaber en indtægtsstrøm for forhandleren ved at lade brands og leverandører betale for at få deres produkter fremhævet på købsplatformen?
Lad os tage et eksempel. På dit e-commerce site forhandler du sko fra en længere række leverandører og forskellige brands med et stort udvalg af alt fra støvler til sandaler.
Når en kunde søger efter sko på din side, lander de automatisk på en product landing page (PLP), og bliver præsenteret for side efter side af resultater, der passer til deres søgning. Sider, som normaltvist automatisk vægtes efter f.eks. tilføjelsesdato eller søgeordsmatch.
For dine leverandører betyder det dog, at de nemt kan lande nederst på siden. Måske endda på side to. Eller side 28, hvis det står helt skidt til – for produkterne er mange og konkurrencen stor. Og det samme bliver frustrationen hos leverandøren.
Du kan sammenligne det med oplevelsen i en fysisk butik. Der vil man som brand jo også gerne have, at ens sko står i den pæne udstilling forrest i butikken - og ikke i hjørnet eller på den store væg med alle de andre brands.
Det er her retail media kommer ind i billedet.
For et værktøj som Relewise Retail Media giver dig – i et eksempel som ovenstående - muligheden for at tilbyde individuelle brands en premium placering, hvor deres sko vises som de første på søgeresultatsiden. Denne placering kan købes gennem en auktion, hvor prisen fastsættes af det højeste bud blandt de interesserede brands. Om de får premium-placeringen eller ej, kommer derfor an på, hvor meget de er villige til at betale – og hvor mange, der er om buddet.
Resultatet? Brands og leverandører får større synlighed og højere konverteringsrater, mens din virksomhed får en ny indtægtskilde.
Når cookien smuldrer, skal du lave din egen kage
Nu sidder du måske tilbage med spørgsmål. Spørgsmål såsom – køber leverandørerne reelt set ind i konceptet? Mange vil, ja.
Faktisk viser en undersøgelse fra IAB Europe, at hele 91% af annoncørerne (leverandører) anser retail media som en afgørende brik i deres fremtidige annonceringstrategi.
Hvorfor?
Fordi vi kigger ind i en fremtid uden tredjeparts cookies.
Og med afskaffelsen af tredjepartscookies, ændrer spillepladen sig markant for digital annoncering og dermed også for de annoncører, der normaltvist benytter sig af digitale kanaler.

Kilde: IAB Europe Industry Insider
Når – og hvis - tredjepartscookies endegyldigt forsvinder, mister annoncørerne nemlig en vigtig metode til at spore brugere på tværs af forskellige websites. Det bliver derfor langt sværere at forstå kundernes adfærd eller præferencer og skabe relevant annonceindhold.
Ligeledes kan det blive sværere at målrette og tracke effekten af den digitale annoncering, der køres på klassiske digitale annonceringsplatforme.
Mange e-commerce multibrand stores ligger dog inde med store mængder førstepartsdata på deres brugere. Hvorfor er det relevant?
Det er det, fordi den rette indsamling og analyse af førsteparts kundedata kan være nøglen til at genvinde forståelsen for ens målgruppe, deres præferencer og adfærd. Indsigter, du kan målrette annonceringen på din side efter.
På denne måde bliver du som forhandler altså pludselig både kilde til værdifulde indsigter for leverandørerne, og din webshop bliver en kanal med stort potentiale for skarpt målrettede promoveringer baseret på førstepartsdata.
Og det er her et struktureret retail media setup virkelig kan give dig en stærk ydelse ud mod dine leverandører.
For ikke alene kan du sige mere om dine besøgende og deres adfærd, du giver også dine leverandører adgang til effektive eksponeringer overfor en relevant målgruppe på et afgørende tidspunkt i købsrejsen – nemlig i de afsluttende faser.
Personalisering er hjertet i effektiv retail media
Retail media er dog ikke kun en indsats med fordele for dig som e-commerce virksomhed eller for dine leverandører. Det kan faktisk også bidrage til at give bedre kundeoplevelser.
Nutidens forbrugere bliver konstant bombarderet med annoncer både on- og offline i løbet af deres hverdag. Rigtig meget af indholdet taler ikke specifikt til dem, eller lykkes ikke med at ramme dem på det rette tidspunkt, hvor budskabet eller produktet passer ind.
Med andre ord: de er mættede på eksponeringer og grænsen for uvedkommende henvendelser er for længst nået.
Når vi siger, at retail media kan bidrage positivt til dine kundeoplevelser, er det fordi, du her kan sikre, at dine kunder rammes af det rette indhold, når de besøger dit site.
For i arbejdet med retail media, kan du automatisere dataindsamling og analyse, der gør, at alle annoncer personaliseres og kun præsenteres for målgruppen, når det er aktuelt for netop dem.
Kunderne får altså en personaliseret annonceoplevelse, der passer til deres adfærd, præferencer og behov. Og som ekstra krymmel på toppen, sikrer du, at dine kunder faktisk bliver på siden – og ikke bliver skræmt væk af dårlige promoveringer.
Når annoncerne er relevante for kunderne, er de derudover mere tilbøjelige til at klikke eller købe, og det fører samtidigt til højere engagement og en bedre oplevelse med dig som forhandler.
Hvor skal mine retail media placeringer være?
Så kommer det næste spørgsmål: Hvor skal jeg sælge retail media på mit site? Hvilke placeringer giver mening at tilbyde leverandørerne?
Det handler i korte træk om at udvælge de specifikke placeringer, der vil være mest effektive for dine produktannoncer, samt hvor mange placeringer du ønsker at have tilgængelige. De mest typiske placeringer vil være på PLP'er eller søgeresultater på dit websted, men kan også være i din app, i e-mails eller på sociale medier.
Samtidig handler det om kun at vise produkter, der er situationelt relevante, på de sponsorerede placeringer. Hvis en kunde for eksempel søger efter glas, skal det kun være glas, og ikke kopper, der bliver vist.
Her kan du udnytte de omfattende produktinformationer kombineret med din adgang til detaljerede brugerdata og derved sikre, at de fremhævede produkter og bannere kun vises, når de er tilpasset brugerens givne situation. Dette garanterer relevans og maksimerer effekten af de pågældende annoncer.

Eksempel på Retail Media placeringer
Sådan kommer du i gang
Hvis du vil kaste dig ud i personaliseringens verden og få det meste ud af retail media, er her et par gode tips til at hjælpe dig i gang.
- Vælg strategiske placeringer for annoncer: Identificer de mest effektive steder på dit websted til placering af dine annoncer. Typisk inkluderer dette PLP'er og søgeresultater, men overvej også placeringer i apps, e-mails og andre relevante kanaler for at maksimere synligheden.
- Sikr relevans i realtid: Brug dataindsamling og analyse til at sikre, at dine annoncer altid er opdaterede og afspejler kundens aktuelle præferencer. Ved at vise relevante annoncer, der matcher brugerens adfærd og interesser, øges sandsynligheden for klik og køb betydeligt.
- Hold dine leverandører opdaterede: Kommuniker regelmæssigt med dine leverandører om kampagnens præstation og status. Giv dem indsigt i, hvordan deres annoncer performer, og informer dem om eventuelle ændringer i placeringer eller budstrategier. Dette sikrer et godt samarbejde og hjælper med at justere strategien for at maksimere effektiviteten for alle parter.