Som det første ændrede han titlen på sin session til “Modernizing Heritage Apps”. At bruge ordet Heritage kom op på en panel-diskussion på konferencens førstedag og Shayne valgte at bruge det, fordi det lyder mere positivt end Legacy.
Som eksempel brugte han en WCF-applikation, som han lovede at lave om til en container-baseret løsning, som han ville deploye til Azure og orkestrere med Kubernetes. Først skulle vi dog igennem en smule teori 🙂
Beslutninger
Step 1, når man skal modernisere en applikation er at træffe nogle beslutninger om, hvordan det skal ske. Der er forskellige slutmål man kan sætte sig og hvor man lander handler om behov og hvordan ens nuværende løsning er skruet sammen. Man kan både lave en container-baseret løsning med Web Apps for Containers, Azure Container Instances og Azure Kubernetes Services (også bare kaldet AKS).
Fordele
En vigtig pointe var, at man skal have en grund til at flytte/modernisere sin løsning. Som Shayne sagde det “if it isn’t broke, don’t fix it”. Han nævnte dig en række fordele, som han mente ville være gældende for alle heritage-løsninger.
- CI/CD. Der opnås nemmere strømlining af builds og deployments med containere.
- Øget velocity og nemmere rollbacks.
- Nem integration til andre cloud services.
Demo
Shayne gik herefter over til demo-delen af sin præsentation. Der var lidt issues med Visual Studio, da han skulle vise, hvor nemt det var at tilføje docker-support og han måtte skifte til et “jeg-har-snydt-lidt-hjemmefra” branch og vise resten derfra.
Resten af demoen gik dog smertefrit og der blev vist en ret overbevisende måde at flytte den gamle WCF-applikation til AKS. Han viste hvordan han havde lavet en ny ASPNETCORE web app, der lå i samme Kubernetes cluster, som kaldte WCF-servicen via DNS inde i clusteret. Alt i alt ret sejt.