Nutidens købsrejser er alt andet end en lineær proces, og det stiller mange og meget omfattende krav til dig som forhandler og til din commerce forretning. Brugen af Artificial Intelligence kan dog være med til at gøre processen nemmere og give dig redskaberne til at imødekomme dine kunder med færre ressourcer, end du måske forventer.
Læs her hvordan.
”Just do it” – nej, de vil da ej!

Når du for bare 15 år siden skulle købe et par nye løbesko, så processen højst sandsynligt sådan ud: Du havde et behov for nye løbesko. Du gik ned i butikken og prøvede en håndfuld forskellige modeller på. Du fandt et par, der både passede og så godt ud – og så købte du dem.
Rykker vi 10 år tilbage gik du måske både i butikken og sonderede sortimentet på et par relevante webshops, før du lagde et produkt i kurven - enten fysisk eller online - og slog til.
I dag er rejsen fra tanke til køb en helt anden med utallige touch points, der udspiller sig på sociale medier og markedspladser, gennem annoncering, e-mail-marketing, kundeservice, influencers, i loyalitetsapps og til events.
Købsrejse eller konstant tilstedeværelse?
Hvor købsrejsen før startede ved behov og sluttede ved køb, strækker den i dag sig langt både før og efter, at din kunde reelt set er i markedet for dit produkt eller din ydelse. Forhandler du løbesko, skal du nu inspirere til den sunde livsstil forinden købet, levere fit guides og inspirationssider undervejs og dele detaljerede træningsplaner, efter at løbeskoene er landet hos din kunde.
Men hvad stiller den nye købsrejse af krav til dig som virksomhed? Og hvordan kan AI være genvejen til at levere på de mange forventninger?
Få knivskarpe kundesegmenter

Som vi før har været inde på i vores blogindlæg her, er der en stigende forventning om, at virksomheder leverer vedrørende kommunikation og markedsføring, når de henvender sig til forbrugerne.
Kort fortalt lukker dine kunder både øjne og ører, hvis du forsøger at henvende dig til dem med irrelevant indhold. Men for at ramme rigtigt med dit content, er du nødt til at stille helt skarpt på dine kundesegmenter – hvilket AI kan hjælpe dig med.
Generativ AI er mester i at finde mønstre i ustruktureret data, hvilket også betyder, at AI er den perfekte partner, når du skal skabe detaljerede kundesegmenter. En korrekt trænet AI-model kan du fodre med din kundedata, hvilket den herefter bruger til at skabe relevante og veldefinerede kundesegmenter, du kan trække ud og benytte til at segmentere dine henvendelser og opnå nærværende brugeroplevelser.
Skru op for den personaliserede kommunikation
Der er altså stor hjælp at hente hos AI, når du skal stille skarpt på dine kundegrupper. Men for at lykkes med den personlige og relevante kommunikation med dine kunder, ligger et stort arbejde i at udarbejde den kæmpe mængde content, der hertil kræves.
En markant arbejdsbyrde som AI heldigvis også kan hjælpe til at lette. AI-bots opbygget efter sprogmodeller, måske bedst kendt i form af ChatGPT, kan nemlig med den rigtige træning og kendskab til din virksomheds produkter, tone of voice og kontekst generere masser af tekster til dine forskellige touch points og kundesegmenter. Tekster, der blot skal gennemlæses og rettes til, inden de kan tages i brug.
Dette gør det nemmere at levere personaliseret kommunikation, men gør det også muligt for dit brand at være til stede på en vedkommende måde på alle de forskellige platforme og kanaler, hvor forbrugerne forventer at kunne møde jer.
For når større mængder content kan produceres hurtigere, er det også lettere at være aktiv på flere touch points såsom sociale medier, e-mails, annoncering og i loyalitetsapps.
Flere produktbilleder, hurtigere!

Nu tænker du måske: Tekst lyder super – men hvad med billeder? Vi kan jo ikke dele noget uden billeder.
Bare rolig – AI har din ryg!
Der findes allerede nu et hav af AI-redskaber, der kan hjælpe dig til at generere, tilrette eller håndtere billeder til din commerce forretning. Skal du have inspirationsbilleder til en brainstorm eller kampagneplanlægning? Vil du have forskellige miljøbilleder af dit produkt ud på sociale medier? Eller vil du automatisk kunne tilpasse billedstørrelsen til forskellige formater?
Ligegyldigt om du vil kreere noget ud fra et eksisterende billede eller skabe nye billeder fra bunden, kan AI-værktøjer såsom Midjourney, Adobe Firefly, og OpenAI’s DALL-E hjælpe dig.
Styrk dine produktinformationer
Vores dygtige UX’ere kunne skrive side op og side ned om, hvordan en god produktdetaljeside skal se ud – men én ting er helt sikker: fyldestgørende produktinformationer er vigtigere end nogensinde før.
Særligt kigger vi ind i en fremtid, hvor storforbrugerne – Generation Z – kommer til at have dybdegående og tilfredsstillende produktinformationer som et krav.
Som nævnt før, er generativ AI fantastisk til at genkende mønstre og skabe struktur i ustruktureret data, og så kan AI derudover også skabe værdi ved at bidrage til produkternes berigelsesproces.
Opbygger du en AI-model til at håndtere produktinformationer i PDF’er med billeder, kan den f.eks. berige produktfelter såsom farve gennem analyse af billedindhold og automatisk crawle dokumentet for relevante oplysninger om specifikationer, produktnavne, certificeringer med mere.
Disse input kan AI’en omdanne til både korrekte produktinformationer og on-brand produkttekster. En handling, der kan spare jer for meget arbejde.
Hurtigere time-to-market
Hvem vil ikke gerne have en time-to-market, der er hurtig som lynet? I nutidens commerce landskab er det en kæmpe styrke at kunne få sine produkter ud i en rivende fart, så forbrugerne ikke oplever at gå forgæves eller får dårlige oplevelser med produkter, der ikke er til at finde. Heldigvis kan en hurtigere time-to-market også nemmere komme inden for rækkevidde ved hjælp af AI.
For når du bruger AI til at effektivisere arbejdet med dine produktinformationer, generere spændende produkttekster eller tilpasse dine produktbilleder, så vil du næsten per automatik opleve, at du kan få flere produkter hurtigere oprettet og klar til at komme på markedet – og derved kan mindske din time-to-market.
Lav de rigtige anbefalinger

Og nu vi nu har forbrugerne inde på dit e-commerce site med et åbent mindset ift. at handle, skulle vi så ikke se, om vi kunne skabe mersalg og merværdi? Vi er nok alle vant til at se de anbefalinger, der på baggrund af machine learning (ML), præsenteres for os, når vi lægger et produkt i kurven online.
Men med brug af AI i kombination med dit PIM-system, kan du nemmere fra start identificere produktrelationer, hvilket gør det muligt at skabe- og præsentere dine kunder for bundles af aktuelle produkter, der både kan give dem inspiration og sikre dig købet af flere forskellige produkter.
Boost din kundeservice og opnå bedre relationer
Kundeservice kan være altafgørende både før, under og efter købet, når det handler om kundens oplevelse og tilfredshed med købet. Her kan AI også gøre en forskel. For eksempel kan du med AI-chatbots sikre, at dine kunder får hurtige, korrekte og relevante kundeservicesvar, baseret på købshistorik, tidligere henvendelser og demografi. Et stærkt kort, hvis du vil styre udenom de sure henvendelser på Trustpilot og investere i gode og loyale kunderelationer i fremtiden.
Opsummeret: De gode kunderejser starter med dig og løftes med AI. Du går altså ikke galt i byen, når du vælger at bruge AI til at hjælpe dig med at skabe gode brugeroplevelser og velafrundede købsrejser.