Vi hører ordene: ”Hvis ikke I bruger AI, så er I allerede bagude”. Og med et kribler alt i os, og intet kan gå hurtigt nok! Vi. Skal. Bruge. AI. NU!
Men stop et øjeblik. For at kaste dig, dine medarbejdere eller din organisation hovedkulds ud i at bruge AI i jeres hverdag uden videre overvejelser eller fundering, er ikke løsningen.
Hvis du vil sætte dit AI-projekt op til succes, er det derimod en god idé at gå til det med en velovervejet strategi.
Med en strategisk tilgang til AI kan du:

1. Sikre prioriteringen af de mest værdiskabende indsatser
Du har sikkert mange medarbejdere, der har gode input til, hvordan I kunne bruge AI i jeres organisation. Og selvom mange af disse forslag potentielt er værdiskabende, kan I vha. en strategi bedre vurdere hvilke initiativer, der er mest værdiskabende og derved prioritere at rykke på disse først.
For mange virksomheder vil der være en række lavthængende frugter, man nemt og ved hjælp af få ressourcer kan få AI til at optimere eller automatisere – og for nogen vil disse være værd at prioritere før de store, gennemgribende tiltag.
Download vores prioriteringsmatrix nederst og få hjælp til at prioritere dine AI indsatser.
2. Garantere alignment med jeres forretningsmæssige mål
Ved at lave en AI-strategi kan du også i højere grad sikre, at jeres udvalgte AI-tiltag er på linje med jeres forretningsmæssige mål. AI skal til start hjælpe jer til at nå jeres mål og indfri jeres ambitioner - ikke nødvendigvis skabe helt nye indsatsområder.
3. Sikre accept og forankring fra dine medarbejdere
Ved store forandringer oplever mange ledere, at deres medarbejdere modsætter sig det nye, og i nogle tilfælde frygter den ændring, der kommer. Sådan kan det også være med brugen af ny teknologi. Men det behøver det ikke.
For med en god strategi, hvor du tager nøglemedarbejdere med ind i udviklingsprocessen, kan du sikre dig de ambassadører og den forankring i organisationen, du har brug for, når du igangsætter jeres AI-projekter.
4. Optimere din organisations ressourcer
Let’s face it. Større AI-projekter kommer med stor sandsynlighed til at kræve dedikerede ressourcer under opstarten. Når du på forhånd laver en strategisk proces omkring implementeringen af AI, er der en bedre sandsynlighed for, at du afsætter de rette ressourcer til dit AI-projekt og undgår udfordringer eller udsættelser pga. manglende hænder.
5. Få overblik over compliance og lovmæssige tilladelser
Brugen af AI kommer også med overvejelser. Hvordan bruger du AI, så du er compliant med lovgivningen på området? Hvilken brug af AI er forbudt? Hvilke etiske og moralske overvejelser skal du gøre dig, når du går i gang med at benytte AI? Hvilke krav stilles til dig som virksomhed, når du vælger at implementere et givent AI-system? Og hvordan håndterer du potentielle biases i din data?
Når du på forhånd lægger en strategi for din AI-implementering, er det lettere at danne dig det nødvendige overblik, der gør dig i stand til at sikre compliance og gennemgå relevante etiske og moralske overvejelser, inden du benytter dig af AI i din organisation.

6. Vælge de rette teknologier ift. skalering og vækst
Alt AI er ikke ens. Og selvom forskellige AI-værktøjer eller systemer måske lyder til at kunne de samme ting, giver det god mening at bruge tid i strategiprocessen på at finde den helt rette AI-løsning.
En AI-løsning skal gerne kunne skaleres, som din virksomhed vækster. Derfor er det også vigtigt fra starten at vælge en AI-teknologi, der ikke blot passer til opgaven, men som også fungerer, som I skalerer. For nogen vil det betyde, at I skal have bygget en skræddersyet løsning, og i andre tilfælde findes der allerede systemer, som blot skal implementeres.
For at opsummere, er det vigtigt at gøre strategiske overvejelser, før I trykker ’go’ på jeres AI-tiltag. Strategien er nemlig en afgørende del af at sikre succes for jeres AI-brug samt garantere, at den valgte AI-teknologi også skaber forretningsmæssig værdi for dig og letter arbejdsgangene for dine medarbejdere.
Vil du vide mere om, hvordan man fastlægger en AI-strategi?
Hos Vertica udbyder vi en strategisk AI-workshop, der har til formål at afdække indsatsområder, prioriteringer og sikre den fælles forståelse for AI i organisationen. Læs mere her om, hvordan vores workshop kan hjælpe jer ikke bare godt – men rigtigt i gang med arbejdet.