Medarbejdere efterspørger uddannelse og oplæring, og kvinder er markant mindre tilbøjelige end mænd til at bruge ChatGPT. Det er to af de primære findings i et nyt forskningsstudie fra Københavns Universitet, der har sammenholdt data fra Danmarks Statistik med en spørgeskemaundersøgelse med 18.000 respondenter. Vi har interviewet den ene af forskerne bag studiet.
Hvis du følger lidt med i det indhold, vi udkommer med her hos Vertica, så har du nok hørt os prædike om, at det de fleste organisationer efterspørger lige nu, i forhold til at komme videre med sine AI-projekter, er uddannelse af medarbejdere.
Og nu er vi så heldige, at der er dugfrisk forskning på området, der bakker vores argument op. Pyha da.
Et dansk forskningsstudie af Anders Humlum, adjunkt ved Chicago Universitet, og Emilie Vestergaard, Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, viser nemlig, at nogle af de primære barrierer for brugen af ChatGPT i virksomhederne enten er interne forbud eller mangel på træning i at bruge AI-værktøjerne.
Derudover er danske kvinder overraskende nok 20 procentpoint mindre tilbøjelige til at have brugt ChatGPT sammenlignet med mændene. Og dette kønsgab er til trods for at studiet har fokuseret på 11 specifikke erhverv, hvor både mænd og kvinder sidder i de samme jobs og med samme ansvarsområder.
Studiet er fokuseret på ChatGPT, da det er det suverænt mest anvendte AI-værktøj i Danmark for nu. OpenAI har da også lige været ude og fortælle, at de har rundet 200 millioner ugentlige brugere, så der er da i hvert fald nogle stykker, der bruger deres værktøjer.
Vi har taget en snak med Anders Humlum, den ene af forskerne bag studiet, om deres findings og om, hvad der skal til, for at videreføre adoptionen af AI i de danske virksomheder.
Medarbejderne efterlyser oplæring og uddannelse i AI
Studiet, der går under titlen “The Adoption of ChatGPT”, zoomer konkret ind på brugen af ChatGPT i 11 teksttunge erhverv, som blandt andet tæller advokatfuldmægtige, folkeskolelærere, software-udviklere og marketingmedarbejdere. Samlet set udgør disse erhverv 20% af det danske arbejdsmarked.
I disse erhverv har cirka 50% prøvet at bruge ChatGPT til arbejdsopgaver. Så det er et relativt udbredt værktøj, og de adspurgte er da også stort set alle enige i, at der er et kæmpemæssigt potentiale for tidsbesparing, ressourcebesparing og procesoptimering i AI. Faktisk vurderer de, at AI kan halvere arbejdstiden i mindst en tredjedel af deres arbejdsopgaver.
Nu er det imidlertid op til virksomhederne at brede interessen og adoptionen af AI ud fra den enkelte medarbejder til hele organisationen.
”I det første halvandet år med ChatGPT har mange af beslutningerne om at tage det i brug været drevet af individuelle medarbejdere. Det underbygges af, at vi kan se i tallene, at der er stor spredning på, hvem der tager det i brug. Men vi forventer, at det er ved at nå et niveau, hvor det i stedet vil være op til virksomhederne at træffe strategiske beslutninger om, hvordan de vil bruge AI-værktøjerne,” fortæller Anders Humlum.
Men hvad så med den halvdel af respondenterne, der ikke har taget ChatGPT i brug? Og dem der fortsat kun har brugt det sjældent og sporadisk? Hvad er årsagerne til det? Anders Humlum peger på to primære årsager:
”Den ene del af forklaringen er, at ChatGPT ikke er tilladt at bruge i mange organisationer. Særligt dem, der håndterer personfølsomme data. Der begynder vi at se, at virksomhederne integrerer deres egne chatbots, så der er bedre styr på datasikkerheden. Så det er en måde, hvorpå adoptionen kan øges, da man ikke begrænses rent juridisk af at skulle bruge en amerikansk tjeneste.”
”Det andet vi ser, og nok det vigtigste, er, at medarbejderne efterlyser uddannelse og oplæring på området. Og det handler både om ren teknisk oplæring, såsom prompting-teknikker, men det handler også meget om uddannelse i use cases. Altså hvor og hvordan man bedst kan bruge teknologien i de enkelte erhverv, og hvordan man får det integreret i sin arbejdsproces på en måde, så det rent faktisk optimerer processerne.”
”Det er stadig langt fra alle, der ved, hvor mange forskellige ting ChatGPT kan bruges til – lige fra at lave madplaner og skrive artikler til at opsummere lange, juridiske dokumenter eller at revidere kode. Og så skal man jo også huske sig selv på at bruge det, så der er også en adfærdsændring i det, der kan tage tid.”
Studiet peger altså på manglende muligheder for uddannelse og oplæring som en af de primære barrierer for yderligere adoption af AI i Danmark. Så selvom de adspurgte sagtens kan se potentialet i AI, har de ikke lyst til at bruge det, før de føler sig ordentligt klædt på til det. Og det er tilsyneladende mest kvinderne, der har det sådan.
“Kønsgabet var en stor overraskelse for os”
Et af de mest overraskende resultater i studiet er, at danske kvinder er markant mindre tilbøjelige til at bruge ChatGPT end mænd. Faktisk hele 20 procentpoint.
Ved at sammenholde spørgeskemaresultaterne med registerdata fra Danmarks Statistik har forskerne også kunnet berige studiets datasæt med parametre som arbejdspladser, stillinger og løn. Dermed kan de se, at fordelingen af stillinger, anciennitet, senioritet osv. er ligeligt fordelt, og at kønsgabet altså er til stede målt på mænd og kvinder i samme arbejdsposition. Endda i nogle tilfælde kolleger med samme titler.
”Kønsgabet var en stor overraskelse for os, fordi det er inden for så snævre jobkategorier. Scenariet er, at hvis vi tager to medarbejdere, der laver det samme og er lige positivt indstillet over for teknologien og de mulige tidsbesparelser, så er kvinder alligevel langt mindre tilbøjelige til at have taget ChatGPT i brug. Og der kan vi se, at de især skiller sig ud ved at efterlyse mere oplæring. Så det er blandt de primære faktorer.”
Et lignende mønster tegner sig i et andet ChatGPT-studie fra Norge, hvor man har undersøgt universitetsstuderendes brug af AI til studierne. I studiet blev der opstillet et eksperiment med to forskellige universitetskurser, hvor det på det ene kursus eksplicit var tilladt at bruge ChatGPT, og på det andet kursus var det ikke tilladt. Resultaterne er interessante.
Når det var tilladt at bruge ChatGPT på kurset, var der ikke noget synligt kønsgab, og cirka 85% af de studerende brugte det. Men når det ikke var tilladt, åbnede der sig i et kæmpe kønsgab, hvor mændene var langt mere tilbøjelige til at alligevel at bruge værktøjet, selvom de ikke måtte.
”Studiet fra Norge tyder jo på, at mænd er mere villige end kvinder til at løbe en risiko i forhold til, hvad der er god og lovlig brug af nye teknologier. Det kan man jo så diskutere, om det er en god eller en dårlig ting. Men generelt er der en del studier gennem tiderne, der tyder på, at mænd er hurtigere til at adoptere ny teknologi end kvinder.”
”Der var for eksempel også et markant kønsgab inden for e-commerce i starten, hvor mænd var hurtigere til at begynde at shoppe online. Men den tendens er vendt på hovedet nu, så det er kvinder, der er mest tilbøjelige til det. Så generelt er mænd lidt hurtigere ude af starthullerne i forhold til ny teknologi, og lidt mere risikovillige, mens kvinder venter lidt mere, indtil teknologierne er mere etablerede og de føler sig komfortabel med at bruge det.”
Hvad kan min virksomhed gøre for at øge adoptionen af AI?
Ifølge forskningsstudiet er oplæring og uddannelse faciliteret af virksomhederne altså vejen frem, hvis vi gerne vil øge tempoet på adoptionen af AI i Danmark. Men hvordan kommer man så i gang med det? Ifølge Anders Humlum kan man med fordel starte i det små:
”Et oplagt første skridt for virksomhederne er at arrangere et grundlæggende kursus i, hvordan man kommer i gang med at bruge ChatGPT til sit arbejde – med undervisning i god og etisk brug af værktøjet. Selvfølgelig helst fokuseret på de use cases, der giver mening i den enkelte virksomhed. Den del kan nok gøres på en enkelt dag, men det er med til at skabe opmærksomhed på brugen af AI. Det vil også være en måde at adressere kønsgabet, fordi kvinder jo netop efterspørger oplæringen.”
”Derefter er der en proces, hvor medarbejderne skal have det ind under huden, så de faktisk får det brugt i deres typiske arbejdsprocesser. Der kan man som virksomhed jo også prøve at hjælpe det på vej ved for eksempel at sige, at medarbejderne skal bruge det mindst én gang om dagen, eller at de skal bruge det til specifikke opgaver. Og så hjælper det også, hvis virksomheden har klare retningslinjer for, hvad der er god og etisk brug af værktøjerne inden for deres specifikke rammer. For det er også meget det, der holder folk tilbage fra at bruge det,” slutter Anders Humlum.
Hermed er stafetten givet videre til virksomhederne i forhold til at få taget de næste skridt og udbredt adoptionen af AI Danmark.
Hvis det med oplæring og uddannelse lyder uoverskueligt, eller I mangler de nødvendige kompetencer internt, så kan I jo overveje at kontakte et bureau, der er stærke på AI. For eksempel nogen, der har deres egen AI-afdeling med kompetente rådgivere, som jævnligt underviser i den slags, og som rimer på ’Mertica’. Der skal I i hvert fald nok få grundig vejledning til, hvordan I kommer videre med adoptionen af AI i jeres virksomhed.
Du kan læse hele forskningsstudiet om ”The Adoption of ChatGPT” lige her.
