Dagens Keynote var desværre lidt en skuffelse.
Emnet bød på Azure DevOps, hvilket også er et vildt stort emne at dække, men sidst vi var afsted, for et par år siden, blev vi fuldstændig blæst bagover af Donovan Brown.
Der var ikke meget nyt under vingerne – men Steven Murrick havde dog nogle fine pointer, og specifikt én af dem, at sørge for at release/deploye ofte, dagligt / ugentligt, er i hvert fald en holdning jeg deler fuldstændig.
Blazor er et komponent-baseret UI-framework, som har to hosting modeller:
- Klient-side
- Server-side.
Klient-side modellen indeholder hele .NET runtimen, som pt. fylder knap 1MB – hvorimod server-side modellen kun fylder et par hundrede KB til selve klient-frameworket.
Super cool præsentation – Ryan var meget ærlig omkring frameworket, bl.a. deres udfordringer med performance. Hvis jeg skulle pege på en use case af Blazor, kunne det være i udviklingen af mindre interne værktøjer/applikationer og/eller POC’er – hvor man nok ville bruge hive MatBlazor (material design SDK til Blazor) ind i projektet. 4/5 fordi Ryan var vildt god til at præsentere, men tiden løb desværre fra ham.