AI i PIM: Optimér dit arbejde med produktinformationer
I den digitale nutid, hvor data spiller en central rolle i virksomheders succes, har kombinationen af AI (Artificial Intelligence) og PIM (Product Information Management) udviklet sig til en stærk medspiller for virksomheder, der ønsker at optimere kvaliteten af- og processerne omkring deres produktinformation. PIM-systemer muliggør struktureret styring af produktinformation på tværs af platforme, og når dette kombineres med AI, åbner det op til en verden af muligheder for at forbedre datakvalitet, segmentere skarpere og øge effektivitet i organisationen.
Læs med her og få en bedre forståelse for, hvordan en integration mellem AI og PIM kan ændre virksomheders håndtering og benyttelse af deres produktinformation.
1. Automatiseret tekstberigelse og segmenteret indhold
At skrive produktbeskrivelser og overbevisende salgstekster kan være en tidskrævende proces – særligt, når du har et vidtstrakt produktkatalog, der løbende udvides. Men her kan AI hjælpe.
Ved at benytte eksisterende kategorinavne, attributter og justeringer kan AI skabe tilpassede produktbeskrivelser, der møder kunderne, der hvor de er - og med den rette tone of voice. Produktbeskrivelser, der gennem integration til dit PIM-system nemt og effektivt bliver distribueret på de rette kanaler.
Med hjælp fra AI kan du nemlig både producere indhold hurtigere og nemmere segmentere eller tilpasse dine produktinformationer til forskellige segmenter, hvilket skaber en bedre kundeoplevelse for hver enkelt kunde.
AI giver dig desuden muligheden for at masseopdatere, hvilket betyder, at du automatisk kan generere produktbeskrivelser for tusindvis af produkter på én gang, og efterfølgende nemt kan opkvalificere teksterne eller foretage rettelser.
2. Effektiv oversættelse og versionering
Udvidelse til nye markeder kræver oversættelse og strukturering af store mængder produktinformation. Her kan AI spille en nøglerolle ved at effektivisere oversættelsesprocessen til andre sprog og på baggrund af de rette instruktioner tilpasse indholdet til forskellige kulturelle kontekster. Dette gør det altså muligt at optimere processen, når din virksomhed beslutter sig for at gå ud på nye, internationale markeder.
Integrationen af AI-værktøj såsom OpenAI til dit PIM-system betyder, at oversættelserne foretages direkte i systemet, og teksterne skabes i relevante kontekster til de respektive markeder. Dette sker selvfølgelig – som ved førhenværende punkt – også med mulighed for at sikre kvaliteten af din produktinformation, inden den distribueres.
3. Sæt ustruktureret data i system
En meget fundamental grund til at bruge AI i samarbejde med dit PIM-system er muligheden for hurtigt at få sat struktur på ellers ustruktureret data.
PIM-systemer fungerer på en basis af struktureret information, og her kan AI være en stor hjælp, da nutidens generative AI’s er i stand til at behandle og systematisere ustruktureret data, der herefter kan benyttes i PIM-systemet til at levere fyldestgørende produktinformationer på de relevante kanaler. Produktinformationer, som derudover kan genanvendes til andre aktuelle formål i din forretning.
4. Forbedret datakvalitet
En AI opbygges og trænes på et fundament af data. Af samme grund er AI’s ofte eksperter i at identificere inkonsekvente eller afvigende data. Når AI integreres i et PIM- eller MDM-system, kan dens algoritmer automatisk analysere produkt- eller kundedata for afvigelser og forbedre datakvaliteten ved at gøre opmærksom på disse.
AI er også fremragende til at opdage og fjerne dubletter, uanset om det drejer sig om produktdata, kundedata eller billeder og dokumenter. Dette bidrager til, at den information, der håndteres i PIM-systemet er præcis, pålidelig og ensartet.
5. Billed- og PDF-genkendelse, berigelse og analyse
En del af berigelsesprocessen, der nemt bliver tidskrævende, er når information fra billeder og PDF’er skal registreres i dit PIM-system for at kunne indgå i produktdataen.
Med brug af AI kan denne proces dog også optimeres. AI's evne til at genkende billeder og PDF'er muliggør nemlig fuld udnyttelse af disse medier. AI kan berige produktfelter som "farve" ved at analysere billedindholdet og automatisk udfylde relevante oplysninger. Analysen af relevante oplysninger gælder også information om f.eks. specifikationer, produktnavn, certificeringer mfl.
6. Effektiv billedbehandling
Endnu et værktøj, der kan være til stor gavn i e-commerce afdelinger, er AI-værktøjer til automatiseret billedbeskæring og genkendelse. Sådanne AI-tools kan hjælpe virksomheder til tids- og ressourebesparelse ved at minimere behovet for manuel billedbehandling, når produkt- og kampagnebilleder skal tilpasses.
Denne type AI gør det med andre ord nemt at tilpasse billeder til forskellige platforme og formater, hvilket kan betyde en hurtigere time-to-market på nye produkter eller produktvarianter.
7. Auto-kategorisering af produkter og industristandarder
Korrekt produktkategorisering hjælper dine kunder til hurtigere at finde de produkter, de søger, i din webshop. Men det kan være omstændigt og tidskrævende at kategorisere alle produkter korrekt og fyldestgørende.
Hos Vertica har vi eksempelvist hjulpet den store distributør af IT-udstyr, EET Danmark, med dette ved at udvikle en AI-dreven løsning, der opererer ovenpå Stibo Systems PIM-løsning, STEP.
AI-løsningen muliggør autoklassificering, verificering og optimering, hvilket forventes at kunne spare EET Danmark for mange ressourcer og bidrage til at generere yderligere omsætning.
AI kan altså bruges til at automatisere produktklassificeringen ved at analysere produktattributter og matche dem med de rette kategorier, hvilket betyder, at du fra start får bedre produktdata ind i dit PIM-system.
8. Dataintegration og -oprydning
For endnu mere effektivitet i fremtiden, kan du også overveje at bruge AI til at håndtere integration og mapping af data fra forskellige kilder, herunder industristandarder såsom ETIM og eClass.
Stibo Systems PDX (Product Data Exchange) løsning gør f.eks. brug af AI til at automatisere mapping mellem felter, som giver producenter og leverandører mulighed for at dele data med detailhandlere, distributører, og datapools, uanset hvilket dataformat eller hvilke datokrav, der kræves.
Kort fortalt kan du altså som virksomhed spare både tid og omkostninger forbundet med ensretning af produktinformationer fra forskellige leverandører eller samarbejdspartnere ved at bruge AI i denne proces.
9. Indsigtsdannelse og overblik
Virksomheder skal løbende træffe strategiske valg omkring fremtiden for deres forretning. Men hvad træffer I jeres valg på baggrund af?
På basis af den store mængde data, der kan være i et PIM-system, kan AI også være med til at give nyfundne indsigter og skabe et overordnet overblik i din organisation.
Noget, der skaber stor værdi, når man arbejder efter et mål om at kunne udvikle, optimere og fokusere sine forretningsindsatser – indsatser, der kan være tidskrævende og omstændige at skulle rammesætte uden hjælp fra AI.
10. Automatisering af produktrelationer
Til slut: Hvem vil ikke gerne simplificere processen omkring produktrelationer og samtidigt kunne give sine kunder nyfunden inspiration?
Ved hjælp af AI kan du etablere relevante relationer mellem produkter – f.eks. de rette reservedele til en printer eller passende tilbehør til en computer. Derudover kan AI også give forslag til produktpakker eller bundles, der kunne være aktuelle for din målgruppe – alt sammen med det formål at øge brugeroplevelsen og skabe kommercielt mersalg.
Ydermere kan AI også præsentere dine kunder for kreative forslag på baggrund af produktrelationer. Forslag inden for kategorier som indretning eller tøjindkøb, der består af produkter som ikke alene er relevante, men som også inspirerer kunden.
Alle disse produktrelationer deles selvfølgelig med dit PIM-system, så de automatisk distribueres til de relevante kanaler.
Kombinér PIM og AI og løft kvaliteten af dine produktinformationer
Brugen af AI i PIM og master data er altså tydeligvis en stærk medspiller i den moderne e-commerce branche. Fra forbedret datakvalitet til optimeret segmentering og automatisering af processer åbner AI i kombination med PIM døren til nye muligheder.
Ved at udnytte AI's styrker kan du således både opnå mere effektive processer omkring håndteringen af produktinformationer og skabe skræddersyede produktoplevelser for dine kunder, hvilket fører til øget konkurrenceevne og succes på markedet.
Hvis du vil vide mere om, hvordan AI eller PIM fungerer...
Så kan du læse meget mere på vores sider om Artificial Intelligence og PIM her.