
Mad på arbejde
I både Aarhus og København har vi en rigtig god frokostordning.
I Soho i Kødbyen gør vi brug af kantinen, der har et hold af kokke, som hver dag laver god mad med lækre vegetariske og veganske alternativer.
I Aarhus er der et fast hold af tre kokke, som anretter og serverer lækker mad i kantinen. Her er der mulighed for at komme med ønsker til maden. I Aarhus er der derudover morgenmad hver morgen bestående af skyr med toppings, nybagte boller med smør og forskellige pålæg.
Som ansat er man automatisk en del af madordningen. Da Vertica af skattemæssige hensyn ikke må tilbyde en gratis madordning trækkes der, efter gældende regler, 450 kroner om måneden af lønnen til ordningen. I Aarhus er det muligt at bestille mad fra dagens menu til at tage med hjem til aftensmad.
Der findes derudover en frugtordning på begge kontorer.
I København er der kage hver torsdag i kantinen.
I Aarhus er der kage hver onsdag.
Drikkevarer
Har du en favoritdrik, som får dig gennem dagen? I Vertica har vi køleskabe fyldt med forskellige vand og sodavand. Lightprodukter, med og uden brus, sødt og surt. Derfor kan du altid finde kolde forfriskninger for enhver smag.

Kaffe og te
I København har vi en god kaffemaskine, som kan brygge flere forskellige typer kaffe. Har du et særligt ønske til bønner eller ristning, ser vi gerne på det.
I Aarhus har vi kaffemaskiner på alle tre etager, som ville gøre enhver barrista lige så grøn i hovedet som uristede kaffebønner af bare misundelse. Her er der også mulighed for at lave mælkeskum, så man kan udfolde sin indre Picasso i den ædle kunst latte art.
Der findes derudover mange slags te. Har du en særlig favorit-te siger du bare te’. Så skaffer vi den også.
Just eat og Wolt
Vertica har indgået en firmaaftale med madbuddene Just eat og Wolt. De kan benyttes i firma-øjemed. For eksempel i forbindelse med diverse arrangementer i huset, overarbejde eller om sommeren i perioden, hvor kantinen holder ferie. Man får oprettet et personligt login ved at snakke med Jette i administrationen.