
Brugervenlig tilbudsgivning
En af VELUX’ vigtigste kundegrupper er de installatører, som møder slutkunden. For mange installatører er tilbudsgivningen en langsommelig og besværlig opgave. Oplysninger om produkter, priser og kunder er opbevaret i forskellige dokumenter og systemer – og det gør det svært at få et samlet overblik.
For at effektivisere og understøtte deres hverdag har VELUX udviklet et Quote Maker tool. Ved få klik kan installatøren søge på VELUX produkter og priser og tilføje dem i tilbuddet Udover VELUX produkter kan installatøren tilføje andre materialer og arbejdstimer, og på den måde kan de let og hurtigt udarbejde et komplet tilbud til deres kunder. VELUX har med ét tool løst en ellers besværlig og tidskrævende opgave.
Tilpassede tilbud

For VELUX er det afgørende, at tilbuddene indeholder så mange af deres egne produkter som muligt. Og med en brugervenlig søgning og en konfigurator er det muligt at finde de helt specifikke vinduer og gardiner, som ønskes til opgaven.
Derudover er det muligt at personliggøre tilbuddet med tilpasning af priser, eget logo, kontaktinfo, personlig besked til kunden, tilbuddets udløbsdato samt egne terms and conditions.
Løsningen blev udrullet til 10 lande i 2017.
Susanne Skjold Kølbæk
Digital Project Manager


