Den grønne kurv

Landets største foodservicegrossist har lanceret en kurv, der gør det nemt for kunderne at holde overblik over deres indkøbs klimaaftryk.

En kok skærer grønne løg på et skærebræt i et moderne køkken, omringet af forskellige ingredienser som svampe, sesamfrø og røde chili.


Baggrund

Der hersker ingen tvivl om, at udledning, aftryk og bæredygtighed er blevet udtryk, som alle forbrugere – både B2B og B2C – har lært at kende over de seneste år. Og for nogle brancher er det blevet decideret afgørende at kunne identificere det aftryk, ens produkter eller indkøb har på kloden.

Dette gælder bl.a. fødevare- og restaurationsbranchen, hvor klimaaftryk eller økologiprocenter ikke alene er noget, man sigter efter at tracke, men derimod for mange er et krav eller udgør et vigtigt salgsargument.

Har man som forhandler til fødevarebranchen pligt til at hjælpe sine kunder med at holde dette overblik? Nej. Men for Hørkram er kundernes convenience afgørende – og derfor var det vigtigt at kunne hjælpe dem bedst muligt til at få det rette overblik og holde styr på deres indkøb – også når det handlede om aftryk.

Og således blev ideen om den nye, grønne kurv skabt.

En kok anretter en ret på tallerken


Løsning

Hos Hørkram Foodservice A/S er arbejdet mod et mindre aftryk ikke noget, man bare snakker om, men et vigtigt punkt på den strategiske agenda. Et punkt, de ligeledes så spejlet i deres kunders behov og ønsker til deres indkøbsoplevelse.

Af denne grund teamede Hørkram op med Vertica om at lave en ny kurv, hvor kunderne ikke alene kan holde overblikket over deres indkøb og nemt løbende tilføje varer, men også kan kigge ind i andre vigtige parametre i deres kurv. Parametre såsom CO2e-udledning, økologiprocenter, nedbringelse af madspild og fødevarernes samlede vægt.

Dette betyder helt simpelt, at når Hørkrams kunder i dag lægger alt fra frisk frugt til fisk i kurven, kan de følge med i kurvens udvikling på de førnævnte parametre - i realtid. De kan også få et historisk overblik over deres indkøb gennem 'Rapport'-funktionen, der kan give en indikation af udviklingen over tid - f.eks. om man har købt mere økologisk eller mere CO2-effektivt ind i år sammenlignet med sidste år.

Og hvordan følger de så med i tallene? Gennem en overskuelig oversigt i deres brugerflade, hvor alt information bliver fremstillet via letforståelige diagrammer.

På den måde bliver det både nemt og brugervenligt at træffe bevidste, grønne valg om sine indkøb på Hørkrams platform.

En smartphone, der viser en grafisk oversigt over fødevarer, herunder vægt og CO2-aftryk, placeret mod en væg med lys og skygger.
Positionering

Kurven er blot et blandt mange eksempler på, hvordan Hørkram sætter deres kunders behov og ønsker i højsædet og investerer i værdiskabende funktionaliteter, der kan lette deres brugeres arbejdsgange.

Derudover er udviklingen af features som kurven her et stærkt træk ift. at differentiere sig på branchespecifikke konkurrenceparametre. For i en travl restaurations- og kantinebranche er det vigtigt at gå den ekstra mil og skabe de bedst tænkelige brugeroplevelser for sine kunder, der til dagligt jonglerer mange opgaver og meget administration.

Kunder, for hvem en feature som kurven faktisk gør en mærkbar forskel i deres hverdag. Kunder, der potentielt vælger Hørkram til fremfor andre leverandører på grund af features som denne, der netop vidner om Hørkrams opmærksomhed på deres brugere.

Det siger Hørkram
Horkram logo
Hos Hørkram prioriterer vi vores kunders behov over alt andet. Vores udvikling af funktioner som denne kurv er et bevis på vores dedikation til at lette vores kunders arbejdsgange og skabe enestående brugeroplevelser i en travl branche.
John AstrupCenterdirektør & CIO-Nordic

Bag kulissen


Selvom kurven virker let at forstå, når man kigger på den som bruger, ligger der mange overvejelser bag.

Blandt andet et omfattende UX-arbejde, hvori kundernes behov er blevet afdækket og undersøgt i dybden med henblik på at sikre, at kurven reelt set adresserede et problem for Hørkrams kunder og ikke blot blev baseret på antagelsen om et behov. Et UX-arbejde, der bliver synliggjort gennem en gennemarbejdet og brugervenlig UI, som præsenterer det rette indhold og de ønskede funktioner. Alt sammen muliggjort af et større udviklingsarbejde lavet med det formål at garantere, at korrekt produktdata trækkes med ind i kurven og giver et reelt overblik for kunden.

Tilsammen udgør dette en stærk feature, der giver Hørkrams kunder mulighed for at lave indkøb på en informeret baggrund og letter en konkret opgave i deres hverdag. Derudover giver løsningen også Hørkram en konkurrencemæssig fordel og styrker deres markedsposition som en virksomhed, der sætter deres kunder først.  

Roar Nissen


KontaktRoar Nissen

Partner